EPD vs madlavning
EPD står for Electronic Product Declaration – Altså en produktdeklaration, som vi eksempelvis kender det fra mælkekartonen og andre madprodukter.
Byggebranchen bruger bla. EPD´er til at aflæse produktets CO2 udledning, når de skal “sammensætte” et byggeri, der må afgive en maks co2 udledning.
Relateret til madlavning svarer det til at du bestemmer dig for at at lave en ret på maks 500 kalorier.
Så kigger du på varedeklarationen og sammensætter ud fra det der er muligt. Er du osteelsker, bliver retten måske lidt ensformig da ost har et stor kalorieantal.
Pointen er, at andre produkter dermed vælges fra.
Er dit produkt hovedsaglig produceret med kul som energikilde, og tungmetaller, slikker dine konkurrenter sig om munden, fordi du vælges fra.
EPD´er og LCA´er kan i høj grad bruges i produktudviklingsfasen. Du får ikke kun information om CO2, men om forsurring, påvirknig af biodiversitet m.m. Alt dette kan du bruge i produktudviklingsfasen.
LCA analyse
I 2025 hjælper jeg en lokal virksomhed med at lave LCA analyse af deres produkt.
De ønsker at kende CO2 udledningen på et produkt bestående af mere end 100 delkomponenter.
LCAllan er hyret ind og arbejdshandskerne trukket på.
For at lave en LCA og EPD kræver knofedt – en stykliste – materialebeskrivelse og lyst til at konkakte samarbejdspartnere/leverandører, der måske ikke aner hvad CO2 betyder.
Vil du vide lidt mere om LCA og EPD, er jeg efterhånden blevet supernørdet og elsker at tale om det.
Jeg lover at forklare det på “ESG-Pedelsk” – helt nede på jorden 🙂